Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Hverdagen i Børnehuset

Her kan du læse lidt om dagsrytmen i Børnehuset. Fra vi åbner kl. 6.30 til vi lukker kl. 17.00, Fredag kl. 15.30.

Morgen:

Vi åbner Børnehuset kl 6.30. Vi begynder morgenen i fællesrummet, dvs. at det er her børnene kan spise morgenmad i tidsrummet 6.30 til 7.30. Vi tilbyder cornflakes og havregryn, skal Jeres barn have en anden form for morgenmad, skal i selv medbringe dette. Vi sørger for mælken. 

Når klokken bliver 7.30 er der kommet så mange børn, at det giver bedst mening at fordele sig rundt i huset. Fællesrummet vil dog stadig være åbent for de børn, der har lyst til at blive. Der vil selvfølgelig være en voksen tilstede.

Formiddag:

Forskellige er aktiviteter i gang. Disse foregår både stuevis og på tværs af stuerne - inde såvel som ude. (se MIN Institution) Børn som sover til middag er ofte ude om formiddagen. Aktiviteter som sættes i gang skal opfattes som tilbud, som børnene frit kan deltage i, mens der andre gange arbejdes med emner, som alle er med til.

Ca. kl. 11.00 Spiser vi frokost, som børnene skal have med hjemmefra.

Middag:

Ca. kl. 12.00 Går vi alle på legepladsen med undtagelse af de børn, som skal sove. Børnene bliver puttet i vores soverum i "Pindsvinhuset".  Der sidder en voksen ved børnene indtil de sover. Vi bruger babyalarm, så vi kan høre, hvis der er en, der vågner.

Eftermiddag:

Ca. kl. 14.00 Går vi ind igen. Sovebørnene står op og alle børnene spiser deres medbragte eftermiddagsmad. 

Ca. kl 14.45 laver vi igen forskellige aktiviteter.

Ca. kl.16/16.30 lukker stuerne ned og børnene samles i fællesrummet, hvor vi leger og hygger sig.

Kl. 17.00 lukker børnehaven.

Børnehuset Brande
Gl. Thyregodvej 76  -  7330 Brande
Tlf. 99 60 35 30